Mejnerts Mølle - Mejnerts
Processen bag det gode mel

Se her hvordan det foregår

Fra korn til mel

Mejnerts Mølle
Mejnerts Mølle

Stenkværnet mel

Stenkværnet mel

Smag ⎪ Sundhed

Smag ⎪ Sundhed

Vi arbejder med nænsomhed og omtanke og skaber sund kvalitet i en bæredygtig produktion

Slider

Mejnerts Mølle

I december 2007 gik vi i gang med byggeriet af nyt kornbehandlingsanlæg og mølleri, og siden 2009 har vi malet al vores mel selv. Møllen maler i dag 100 procent økologisk mel på fuld tid, og alt kornet er vores eget, dyrket på marker på Vestsjælland − fra Muld til Mund.

Vi koldformaler på stenkværne. På den måde bevarer vi alle de næringsstoffer, som naturen har frembragt. Vores sigtede produkter er nænsomt sigtet og indeholder derfor stadig store dele af kornets kim- og skaldele. Dette resulterer i mel med højt fiberindhold, naturlige vitaminer og mineraler, god struktur og dyb smag.

Dansk mel med stamtavle
Vi sætter en stor ære i at producere udelukkende danske produkter og arbejder fokuseret på at dyrke og udvikle de kornsorter, som passer til den danske jord og klima. Kornet er vores eget, dyrket på i alt 1600 ha fordelt  på Vestsjælland. Alt vores mel kan derfor leveres med fuld sporbarhed – helt tilbage til den oprindelige mark.

Nænsomt og effektivt
Midt mellem nye faciliteter af rensningsanlæg og den robotstyrede pakkemaskine roterer stenkværnene på gammel og nænsom vis. Vi fokuserer på den afgørende formalingsproces, men har sat den ind i et effektivt, moderne anlæg. På den måde kan vi udvikle vores produktion uden kompromiser eller modsætninger mellem kvalitet og kapacitet.

Kredsløb og selvforsyning
Den overordnede ramme om vores produktion er økologien. Derudover arbejder vi med gennemtænkte, værdiskabende processer som kredsløb, selvforsyning og egenproduktion af el og varme. Restprodukterne fra møllen (ukrudtsfrø, avner, støv mm.) bliver brugt som brændsel i gårdens Stokerfyr. Her omdannes det til varme, som bl.a. bruges til tørring af korn og opvarmning af gårdens bygninger. Strømforbruget hos Mejnerts bliver dækket af 1500 solpaneler opført på Viskingegårdens bygninger.

Gennemtænkt emballage
Vores emballage favner både produktkvalitet, miljøhensyn og gennemsigtighed. Emballagen er en miljøvenlig folie. Den er produceret med et lavt forbrug af energi og kan brændes som en ren energikilde, da der kun dannes vand og CO2. Vi forsegler posen, så den reelt passer ekstra godt på produktet i forhold til fugt og skadedyr. Den transparente folie gør det samtidig muligt at se produktet før posen er åbnet. 

Produkter fra Mejnerts Mølle

Produkter fra Mejnerts Mølle

Alle Mejnerts Mølle produkter er produceret fra "Muld til Mund". Kornet bliver koldformalet på gammeldags stenkværne.
Se mere her

Forhandlere af vores Produkter

Forhandlere af vores produkter

Produkter fra Mejnerts Mølle forhandles i mange dagligvarebutikker, udvalgte gårdbutikker, samt engrosforhandlere (for erhverv).
Find forhandler

Opskrifter med vores Produkter

Opskrifter med vores produkter

Har du brug for inspiration eller gode råd til hvordan du bruger vores produkter? Så har vi samlet en række lækre & inspirerende opskrifter til dig her.
Se opskrifter her