Mel - Mejnerts

Mel

"Fra muld til mund"

Vi følger og varetager selv hele processen, lige fra kornet lægges i jorden og til det bliver malet til mel. Melets første "rejse" er derved fra os og til forbrugeren.
Hvor kommer brødet fra? Hvilke processer har kornet været igennem, før det bliver malet og pakket? Hos Mejnerts producere vi mel med stamtarvle. Vi vil sikre at vores forbrugere kender historien bag melet og det gode brød.

Læs mere om markbruget og dyrkning af kornet her. 

Formailing på stenkværne 

Vi stenkværner vores korn for at levere det bedste produkt til kunden. Ved at stenkværne på gammeldags manér, bliver alle de gode vitaminer og proteiner fra kornet, bevaret i melet. Denne proces er langt mere tidkrævende end den traditionelle formaling på stålvalse. Kim-og skaldelene fra kornet, har begge mange gode egenskaber fra naturens side og har stor betydning for brødets smag, næringsindhold og struktur.

Derfor koldformaler vi vores mel

Mere end 95 % af det mel, der bliver produceret i den vestlige verden, bliver produceret på stålvalser. Problematikken ved stålvalsning er, at kornet bliver opvarmet under forarbejdningen. Ved høj varme knækkes dele af aminosyrekæderne og forringer proteinindholdet. Dette gør det svært for den menneskelige krop at optage og udnytte de gode elementer i kornet/melet.

Dette ville vi gerne undgå og besluttede os derfor for, at koldformale vores mel på stenkværne. Ved denne metode bliver korn og mel udsat for en minimal opvarmning. Dette gøres ved, at melet efter formaling bliver taget ud i en luftstrøm, som sikre nedkøling med det samme. Derved bliver aminosyrekæden ikke knækket, og proteinet forbliver intakt. Dét kan den menneskelig krop nemmere optage. Samtidig udnytter vi alle de gode elementer, der er i kornet fra naturens side.

100 % fuldkornsmel

Hos Mejnerts Mølle producere vi 100 % fuldkornsmel. Efter formalingen bliver melet ikke kørt gennem sigten og bevarer derved hele kernens skal og kimdel i melet. (Se nærmere beskrivelse længere nede på siden)

Fuldkornsmel
Ved betegnelsen: Fuldkornsmel, menes at hele kernen kværnes uden man frasigter skaldele mm. hvilket vil sige at man bruger hele kernen.

Fuldkorn_1_613x383.jpg

Det overstående billeder beskriver hvorledes kornet er opbygget, og ligeledes hvordan de forskellige dele har forskellig nærigsindhold. Ved er male melet til fuldkornsmel, vil hele kernen bliver brugt og de forskellige næringsrige dele vil blive samlet i melet. 

Sigtede produkter

Mejnerts Mølle leverer også sigtede produkter. I dette tilfælde bliver melet nænsomt sigtet. Efter sigtningen indeholder melet stadig en høj andel kim og skaldele, hvilket gør vores sigtede produkter er lidt grovere end et standart sigtet produktet. .


Køb mel fra Mejnerts Mølle i webshoppen  - klik her